Velkommen til Aabank Klinik For Fodterapi
Jeg hedder Tine Kilian Aabank og er uddannet statsautoriseret fodterapeut og Social- og sundhedsassistent.
I klinikken udfører jeg fodbehandlinger, bøjlebehandling af nedgroede negle, speciallavede indlæg, aflastninger, sårpleje, samt vejledning i fodøvelser og køb af fodtøj.
Det vigtigste for mig er at give en god og professionel behandling. Jeg giver mig god tid og sætter altid ekstra tid af til udredning og behandling første gang du kommer i klinikken.
For mig er forebyggelse en meget vigtig ting og derfor laver jeg specialfremstillede indlæg, jeg mener det er et vigtigt redskab i forebyggelsen af fodproblemer.
Jeg har 15 års erfaring som Social- og sundhedsassistent, hvor jeg har arbejdet mest i ældreplejen og med demente.
Jeg glæder mig til at møde dig og dine fødder.
Din garanti for en professionel behandling
Som statsautoriserede fodterapeuter er vi her på klinikken medlemmer af Danske Fodterapeuter.
Det er din garanti for at vi:
- har en statsanerkendt og godkendt uddannelse
- er uddannet til at yde professionel fodbehandling, fodterapi og almindelig fodpleje
- fremstiller individuelle fodindlæg
- behandler nedgroede negle ved bøjlebehandling
- foretager fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden
- vejleder i fodøvelser til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner
- vejleder i valg af sko
- er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer
- er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed
- er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring
- er medlem af Danske Fodterapeuter og får på denne måde ajourført vores viden.